Indlæg fra Skive folkeblad.
Egons 80 års fødselsdag.
Egon Nielsen, Egerisvej 27 st, th, Skive, fylder torsdag den 15. april 80 år.
Egon Nielsen er født og opvokset i Tapdrup ved Viborg i 1930, på en lille husmandsgård, hvor han var den ældste ud af 4 søskende. Han kom efter 7 skoleår ud at tjene på en gård, men det var helt andre job, der trak i ham. Han ville gerne ud og være mekaniker, men det var ikke sådan lige at finde en læreplads. Mekanikerlærling blev han dog, nemlig cykelmekanikerlærling, men uddannelsen blev afbrudt pga. krigen i 1944, idet den Tyske hær inddragede bygningen med værkstedet. Derefter måtte Egon gå nye veje, for at tjene til dagen. Det blev til et job som bud, på trehjulet cykel, for firmaet 1313 i Viborg. Herefter fik han job hos en kolonialgroser. Det var et rigtigt fint job, idet han nu i stedet for trehjulet cykel, skulle køre med heste forspand med fladvogn. Egon husker tydeligt, at hestens navn var Hans. Efter en tid med Hans, kom han på fabrikken Asani, som symaskinemekaniker. Men asfalten trak i ham, så da muligheden tilbød sig med en ledig plads ved vognmandsfirmaet 1313 (kørsel med en lille lastbil) søgte han og fik jobbet. Jobbet havde han indtil værnepligten kaldte i 1951. Her kom han til København ved trainsoldaterne, som chauffør for overordnede befalingsmænd, samt buskørsel i Weekenderne for hjemmeværnet. Efter værnepligten mødte han Paula Nielsen fra Skive, som han giftede sig med i 1953 og sammen bosatte de sig i Skive. Efter nogle småjobs blev han i 1954 Taxa chauffør, samt kørte nogle job som afløser, som Falckredder og indimellem nogle turist ture til Spanien i bus.
Men det var Taxakørslen der blev erhvervet for Egon. I 1966 fik han egen Taxa bevilling, og gik ind i Taxa arbejdet med iver. Han sad flere gange som bestyrelsesmedlem og formand for Skive Taxa. Han blev valgt ind i Dansk Taxi forbunds hovedbestyrelse, samt blev udvalgt til forretningsudvalget af Dansk Taxi forbund. Egon virkede i hovedbestyrelsen samt forretningsudvalget til 1984, hvorefter han trak sig for at passe sin kone Paula, der igennem længere tid var blevet svækket af sygdom. Egon valgte af stort hjerte at passe hende i hjemmet i den sidste sværere tid. Paula, sov stille ind i hjemmet den 22. december 1984 efter 30 års ægteskab. De fleste år boede de på Hedetoften i Brårup, hvor deres 3 børn voksede op i trygge rammer. 30 års bryllupsdagen blev lykkeligvis fejret året forinden i 1983, med hyggelig Tur til Tennerif. Efter den svære tid fortsatte Egon med taxakørslen indtil 1990. Her afleverede han Taxabevillingen og gik på efterløn. I 1990 blev han æresmedlem i Dansk Taxi forbund, men helt slippe Taxakørslen kunne han dog ikke, så han gav sig til at kører, som afløser for sønnen, der ligeledes er Taxavognmand. Han gik som 67 årig på pension, men kørte frem til hans 70 års fødselsdag som afløser, så mente han det måtte være nok og stoppede derefter helt med at køre Taxa (børnebørnene har dog i ny og næ nyt godt af en lille ”Taxa” tur med bedstefar). tiden som pensionist går med hyggelige turer på fjorden i sønnens båd, som ligger i Skive havn, men bliver også brugt på hyggeligt sammenvær med kæresten Maja fra Herning. Egon blev ved Skive Taxas 75 års jubilæum, i år, udnævnt til æresmedlem af Skive Taxa, hvilket rørte ham varmt.
Egon klarer, trods alderen, alle daglige gøremål på egen hånd. Madlavning er han ret ferm til, så familien ynder julekomsammen med hjemmelavet tarteletter og suppe kreeret af Egon. Samt de små frokostmøder på Egerisvej er ligeledes værdsatte. Rengøringen i hjemmet er ligeledes til UG, han har dog måtte erkende at luften ikke er som den altid har været, og derfor modtager han nu lidt rengøringshjælp pr. 14. dag, hvilket han ser som ret hyggeligt, så får man sig lige en snak, hvilket han ynder.
Egon har 3 børn og 4 børnebørn fra ægteskabet med Paula. Han glæder sig til at hilse på familien til hans 80 års fødselsdag, som fejres på Egerisvej, den 17. april. På selve fødselsdagen den 15.april håber han nok lige der kigger et par gamle venner forbi på Egerisvej, til en lille snak om gamle dage.
Ivan.